Sådan undgår du forfalskede golfkøller

Hvad du skal vide

Den første ting du skal vide er at ingen falske køller sælges på Golfbidder. De er aldrig blevet solgt på siden og vil aldrig blive solgt på siden så du kan tage det helt roligt! Der er dog nogle hjemmesider som tillader offentlige medlemmer at købe og sælge blandt hinanden – falske køller er et meget stort problem.

Med en masse falske goder (f.eks. Gucci håndtasker eller Rolex ure til £10) er det meget tydeligt til køberne fra den lave pris at disse er falske. Med golfkøller er dette sjældent tilfældet. For at undgå mistanke har sælgere af falske golfkøller tendens til at sælge køllerne til samme pris som du ville forvente at betale for en ægte kølle. Det er et problem, ikke kun for den uheldige køber – men også for hele industrien.

Forfalsknerne bliver bedre og bedre – og det bliver mere og mere svært for en begynder at spotte forskellen; det kan være farven på metallet, mønster som på et dårligt skaft; det faktum at magneten hænger ved et (hvad der burde være) titanium hoved – (magneter hænger ikke ved titanium) – der er et utal at små forskelle. Men hvis du benytter en falsk kølle efter du har benyttet en ægte en – og du vil hurtigt mærke forskellen – præstationen er rædselsfuld.


Hvordan kan Golfbidder se forskel?

Vores ekspert inspektionsteam der består af PGA Kvalificerede profesionelle, behandler personligt tusindvis af køller hvert år. Hver kølle bliver minutiøst inspiceret for at sikre den er i den stand vi forventer – og alle bliver individuelt fotograferet i close-up og derefter beskrevet.

Teamet har været ved os i årevis og de er stolte over at kunne spotte en falsk model – de har set tusindvis af ægte modeller og en sjælden gang når vi får tilsendt en kopi (hvis vi uheldigvis har købt den andetsteds) bliver den spottet uden besvær.


Rogues Galleri

Scotty Cameron Select Newport putter:

Først og fremmest, lad os sige, hvor glade vi er, for at de falske køller der sendes til os nu er meget få. Handeln med falske golfkøller tørrer op takket være myndighedernes tiltag. Men et fåtal kommer igennem til os, men de spottes direkte af vores team. Et eksempel er denne Scotty Cameron Newport 2.5 putter.

Der var desværre ingen '2.5' på lager, men vi sammenlignede den med billeder af en ’2’. Ser man på billederne vedhæftet er der en række af åbenlyse fejl, du kan se ud for. I disse eksempler er den falske nederst eller i forgrunden.

  • Headcover – pas på dårlige syninger og generelt “billig” udseende.
  • Lysere finish – den falske puttern er meget lysere.
  • Hosel – teksten ‘Cameron’ mangler.
  • Sålen – vægterne sidder ikke pænt eller på forkert sted.

TaylorMade R9 driver:

Det har ikke taget lang tid for falsknerne at kopiere den nye TaylorMade R9 driver. I eksemplet her er forfalskningen til venstre. Der er kun mindre forskelle men hvis du ved hvad du skal kigge efter er det lidt mere åbenlyst. På det første billede er kanterne ved den hvide sektion på forfalskningen ikke så skarpe som de er på den ægte model fra TaylorMade.

TaylorMade R9 driver:

Forskellene på dette billede er mere synlige. For det første vender bogstaverne der viser køllens opsætning på hovedet på forfalskningen. Det næste er ikke så synligt, men kigger du ser du at hoselen er en anelse længere på forfalskningen. De er svære at se men når du først spotter dem kan du se forskellene tydeligt.

TaylorMade SuperQuad driver:

I dette eksempel er forfalskningen af TaylorMade R7 SuperQuad til højre. Det første du lægger mærke til er sålens tilstand på forfalskningen. Begge disse køller er brugte men der er mange flere ridser på forfalskningen. Dette viser at den kvalitet af maling der bliver benyttet på de falske køller er meget mere elendig end den der bliver benyttet på de ægte køller.

Callaway Big Bertha 2007 fairway:

Her har vi en af de mest populære fairways i løbet af de sidste par år. I dette eksempel kan du se den falske kølle ti venstre. Som du kan se er den røde maling meget lysere end på den ægte Callaway vare. Du kan også se at bredden på den røde sektion på er bredere på end på den rigtige kølle. Der er kun mindre ændringer men hvis du ved hvad du skal se efter kan du let se dem.

Cleveland HiBore XLS driver:

Ved først blik - og måske også et mere detaljeret blik - ser disse Cleveland HiBore XLS drivere helt ens ud. En forskel på dette billede er den grå fyldning på Cleveland logoet. På den ægte kølle (til højre) er det et glat og blødt finish i høj kvalitet ved maling og applikation, hvorimod dette finish er meget ujævnt på den falske model - dårlige produkter og dårlig applikation. En anden forskel er på tåen. Den creme farvede trekant som viser Cleveland logoet er ikke den samme på den falske model - her er det helt hvid maling.

Disse Cleveland HiBore XLS drivere er af særlig god kvalitet så vær sikker på at du køber fra en ægte forhandler, ellers vil du finde ud af der er noget galt når du ender op til 100 yards bag din makker!

Callaway X460 driver:

En af disse er Callaway’s longhitting X460 driver er fremstillet af ren titanium. Det andet er en billig efterligning som slår bolden betragteligt kortere. Den falske, her på venstre – læg mærke til nummeret 9 som angiver loftet er af en anden skrifttype – og hvordan Callaway som er skrevet på siden er mindre defineret. Læg også mærke til plastikringen – denne dækker sammenslutningen mellem køllehovedet og skaftet – denne er en anelse tyndere på den falske kølle.

Callaway X460 driver:

De samme køller set fra overn. Den falske har en hvid justeringspil, hvorimod den ægte har en mere diskret sølvgrå pil. Ja det er rigtigt, køllen til venstre er lige til skraldespanden.

TaylorMade r7 460 driver:

Hovederne på TaylorMade r7 460 driverne ser meget ens ud – selv skrifttyperne er meget ens – selvom den orange skygge på den kurvede del ikke passer helt. (den falske kølle er til venstre).

TaylorMade r7 460 driver:

Hvor bøllerne er gået galt i byen er med skafterne. På dette close-up kan du se grafit vævet på det stock TaylorMade RE-AX skaft, på den falske (nedenfor) er dette ikke grafit væv men er blevet malet på og ser mindre udtalt ud.

Nike Sumo SQ 5900 driver:

For det utrænede øje, dette ikke meget tydeligt på den falske driver (venstre); det der afslører dem er den gule maling, den er ikke den korrekte nuance – og støbningen af de hævede trekantede former i den gule sektion er ikke så sprøde og stolte som på den ægte vare.

Nike Sumo SQ 5900 driver:

Skafterne er fra samme kølle – og igen er kopien for oven. Læg mærke til den stærkere blå og mere definerede decal på den ægte bund.

Ping G10 driver:

På trods af deres store popularitet er der tendens til at være færre Ping kopier i forhold til de andre store mærker. Her er en undtagelse – den falske G10 driver er til venstre; den orange fyldning er for lys; indgraveringen af ordene Ping og G10 er ikke så sprøde og definerede – heller ikke nummeret 9 på loftet.

Ping G10 driver:

Headcovers are also counterfeited. Note the different colour on the fake Ping G10 headcover (left). Hovedcovere er også kopier. Læg mærke til anderledes farve på det falske Ping G10 hovedcover (venstre).

TaylorMade Burner 2007 driver:

Det tog ikke forfalskerne lang tid at begynde at kopiere originalerne – til venstre ses den falske kopi – dette kun få uger efter de originale kunne findes på forhandlernes hylder. Det er svært at se at den rigtige er til højre – den røde nuance er en anelse lysere, men udover dette er det stort set identiske. Toppen af køllerne (se nedenfor) gør det lidt lettere at se forskellen, men ikke meget.

TaylorMade Burner 2007 driver:

De samme køller som ovenfor, men set ovenfra. Igen er kopien til venstre. Det er svært at se på billedet men de web-agtige linier i de lysegrå områder er tyndere og ikke så definerede. Det vil næsten være umuligt for en begynder at lægge mærke til forskellen – så vores råd er som altid – køb kun dine køller fra en kilde du kender og stoler på – og har adgang til hvis du opdager køllen er en kopi.

Callaway Big Bertha 460 driver:

Det er lidt lettere at se forskellen på denne end den TaylorMade der er opført ovenfor, du kan se at skrifttypen der er blevet brugt til nummeret 9 som mærker loftet er en anelse anderledes på den falske (venstre). Bogstaverne brugt i Big Bertha er lidt tyndere; den hvide sweeping linie på bunden når hele vejen til ringen på den falske, hvorimod den stopper kort før på den ægte; den røde maling som er blevet brugt er også lidt for lys.

Callaway FT-i driver:

På højre side er Callaway’s bedst-sælgende FT-i driver. På venstre side er en billig kopi. De kosmetiske forskelle er ikke umiddelbart tydelige medmindre du inspicerer mange af de ægte FT-i’s dagligt; læg mærke til der er tre firkanter som viser om modellen er draw, fade eller neutrale, disse er en anelse større på den falske model; den sorte plastik ring som dækker sammensætningen af skaftet til hovedet er en anelse tyndere – og metalbåndet er en anelse bredere.

Skriften på (hvad der burde være) serienummerets klistermærke er ikke så defineret. Skriften på figuren ’10’ der angiver loftet er også en anelse anderledes. Her er et lille – næsten usynligt billede – det runde hul der er dækket med maling på begge sider (tæt på den røde/sorte maling skiller ummidelbart nedenunder under det store ’F’ på FT-I): på den falske er dette ikke tilfældet. Læg mærke til den linie der deler sølvområdet hvor pilen er og det røde område – her har falsknerne ikke opnået den rigtige form – og den er ikke lige så sprød.

Callaway FT-i driver:

Her er et billede af køllerne set ovenfra – og igen er den falske billedet til venstre. Læg mærke til hvordan båndet der omgiver pilen på den falske er en anelse tyndere – og at pilens farve er en anelse stærkere farve.

Callaway FT-i driver:

Headcoverne er også kopier. Køllen til venstre er kopien. Læg mærke til hvordan ’F’et’ på FT-I er meget tættere på forkanten end den på den ægte model, og hvordan den hvide syning er ujævn.

Cleveland Hi-Bore XLS hybrid:

Ligesom den Cleveland HiBore XLS der blev vist tidligere denne uge er denne HiBore XLS hybrid en ganske god kopi. Igen er forfalskningen til venstre og som du kan se på dette billede er de meget ens! Ligesom ved driveren er Cleveland logoet lavet i en anden farve. Foruden dette er tåen ikke så blød på den falske model som den er på den ægte model.

Cleveland Hi-Bore XLS hybrid:

Her kan vi se den største forskel mellem den falske og den ægte kølle! Fyldet på den hvide trekant er mere beige/cream farve på den ægte Cleveland kølle. På forfalskningen kan du se at den er helt hvid - dette er også tilfældet på den falske driver vi viste tidligere på ugen.

Callaway X fairway wood:

Da dette blev skrevet havde vi kun en ægte venstrehåndet X fairway 5 wood på lager til at demonstrere forskellen (så jer med falkeblik har allerede regnet ud at den falske kølle er til venstre). I modsætning til nogle af de andre eksempler på denne side var dette ikke bøllernes fineste time. Næsten alt er galt – skrifttypen på ’19 grader’ og 5W, ringen og farverne. Udover dette er køllen som du kan se betydeligt større end den ægte vare. Det ses tydeligt her men isoleret kan det være let at blive taget for nar – det samme var den stakkel som prøvede at sælge den til os og ikke havde nogen som helst ide om at den var falsk.

Callaway Fusion fairway wood:

Det er ikke før du har set begge disse Callaway Fusion Fairways ved siden af hinanden af hinanden at du kan begynde at se forskellen fra den falske (venstre) til den ægte vare (højre). Det første du lægger mærke til er de forskellige slags maling der er. Malingen på den ægte model er faktisk blevet slidt af - et godt eksempel på hvor mange penge der bliver sparet når forfalskninger bliver fremstillet. Du kan se den originale farve er meget anderledes på de orange linier på forfalskningen.

Den anden forskel er loftet. På den falske model er det sort og på den ægte er det orange. Dette er kun en mindre ændring og du vil ikke lægge mærke til det medmindre du kan sammenligne begge.

Ping Rapture V2 iron sæt:

Så snart du hviler dine øjne på dette par Ping Rapture V2 jern kan du se at der er noget galt. Det første du lægger mærke til er finishet på køllehovedet. Den ægte kølle til højre reflekterer lyset meget bedre end forfalskningen til venstre. Den ægte kølle har et mere poleret finish mens forfalskningen har et mere børstet look. Den største forskel kommer i form af det det Brand mærke der sidder i hulrummet. På den ægte kølle er dette et højkvalitets-badge sat i hovedets form hvorimod forfalskningen har et billigere alternativ der ikke har de samme kurver som det ægte.

Ping Rapture V2 iron sæt:

Det næste billede viser skafterne på den ægte kølle (top) og den falske for neden. Som du kan se når du kan sammenligne de 2 er forskellene tydelige - men står de alene ligner disse skafter meget godt - men vil selvfølgelig ikke give dig den bedre performance end den ægte vare.

Callaway X22 iron sæt:

Denne kopi af Callaway’s seneste X-22 jern ville ikke få alarmklokkerne til at ringe medmindre du havde et ægte sæt at sammenligne med. Den falske er til venstre. Farven på det blå badge i jernets cavity er ikke så stærkt, det hævede ’X’ er ikke af samme kvalitet som dette på den originale. Det generelle finish og det faktum at malingen nogle gange løber fra de indgraverede linier afslører dette som en uægte vare.

Callaway X16 iron sæt:

Køllen til venstre er Callaway Steelhead X-16 sand wedge. Køllen til højre er ikke. Den ægte kølle til venstre har et hologram ’X’ i den blå medaljon som kun er synlig fra bestemte vinkler – ’X’ på kopimodellen er altid tydelig; den blå medaljon på den falske (højre) er for lys i farvern; den 54 graders indgravering er hulere og mindre defineret.

Callaway Fusion Wide Sole iron sæt:

Det er ikke svært at se forskellen her! Den ægte kølle til højre er et ægte wide sole jern hvorimod forfalskningen er normal bredde med en wide sole. En anden ting man skal lægge mærke til er den anderledes skrifttype der er bliver benyttet til nummeret - og den type der bliver benyttet på den ægte kølle.

Callaway Fusion Wide Sole iron sæt:

Bagfra kan vi se flere forskelle. Mærket der viser "Wide Sole" teksten til venstre er fra et billigere print og er begyndt at skrælle af i kanterne. På den ægte sidder dette stadig solidt fast.

Ping G10 iron sæt:

Ved et kort kig ser disse 2 Ping G10 jern ens ud. Ved at se nærmere efter kan vi se at en af dem er begyndt at ruste - det kræver ikke meget at gætte at dette er den falske. Rusten i hulrummet på den falske kølle viser den dårlige kvalitet der bliver benyttet til at fremstille hovedet mens den ægte kølle stadig er i fantastisk stand.

Ping mærket er også meget tyndere end på den ægte kølle og kanterne på cavity er meget tykkere. Du kan også lægge mærke til den sorte prik på hoselen på den falske kølle, denne er mindre end på den originale.

Ping G10 iron sæt:

Der er nogle mindre tydelige forskelle når man sammenligner sålerne på køllerne. På dette billede er det ægte Ping G10 jern til venstre og den falske til højre. Skrifttypen der er blevet benyttet til nummeret 6 på den falske kølle er tydeligt en generel skrifttype, fremfor den mere stilfulde type Ping benytter. Det er værd at lægge mærke til at den falske kølle har haft et serienummer indprintet på hoseen - vær advaret - bare fordi den har et serienummer betyder det ikke den er ægte!

Scotty Cameron Futura putter:

En af disse puttere er fremstillet af precision milled rustfrit stål – den samme kølle bliver benyttet af nogle af de bedste professionelle i verden – og den koster som ny £199. Den anden er et værdiløst stykke bras – men kan stadig sælges for £199 til en intet anende køber.

På begge billeder er kopien den for neden; den har et andet score mønster på fladen; ordene ’Scotty Cameron’ er ikke så sprøde; det vigtigste er dette – metallet der er blevet benyttet er billigt zink som der let kan slås buler i ved udslag – dette sker ikke med rustfrit stål. Det er følelsen ved putteren der sætter alarmklokkerne i gang – men isoleret kunne den falske putter lige så godt blive accepteret som en ægte af en spiller der ikke har håndteret mange Scotty Cameron før.

Yes! Callie putter:

Forfalskningen (nedenfor i vores billede) ligner meget set langt fra, så du kan se hvordan skurkene slipper afsted med det når du ikke har noget at sammenligne med!

Du kan se fra billedet at de materialer der bliver benyttet ikke er de samme, dette bliver vist ved farveforskellen på C-Groove i den falske version, som er lysere i nuancen og også mindre reflektiv. Den indre kurve på den falske model er også meget tykkere end den originale version, dette er højst sandsynligt et resultat af en mindre præcis fremstilling og billigere værktøjer.

Andre forskelle, som ikke bliver vist på billedet, er at Yes! Callie er lavet med et trinløst skaft - dette blev ikke matchet af skurkene - og grebet var en meget dårlig efterligning fremstillet af hård gummi.


Har du brug for yderligere hjælp?

Hvis du har nogle spørgsmål angående falske produkter – eller hvis du ikke er sikker på hvor varen kommer fra kan du emaile et jpeg billede af den til [email protected] og vi vil med glæde hjælpe dig. Som alternativ kan du ringe til vores ekspert team på 8088 5969 og fortælle de problemer du oplever.